Om familie og jagthunden Daisy
Velkommen til min website der tidligere handlede om familie-, og jagt-hundene Daisy og Maggie. De er desværre ikke blandt os mere, men vil på den anden side heller ikke blive glemt. Du kan læse meget mere om og se billeder af dem begge, samt hvalpe og jagt.
Lercheonline vil fremover anvendes til andre formål og vil blive opdateret forår 2021.
Med venlig hilsen
Anders Lerche Frederiksen
email: anderslerchefrederiksen@gmail.com
Så har Daisy født! |
| Posted by Administrator (info@lercheonline.dk) on 04/04/2011 at 07:51 |
Sådan! - 5 flotte, velnærede og rigtig dejlige hvalpe er født i nat. Der er 4 sorte og 1 gul.
Daisy fødte de 5 hvalpe på små 3 timer natten til søndag uden større problemer og både hun og hvalpene har det godt. Karina hjalp til under fødslen og nu passer og plejer Daisy dem på fornem vis.
Det var sjovt at opleve Maggie (Daisys hvalp fra 2009) under og efter fødslen. Hun fik naturligvis ikke adgang til "barselsgangen", og var ret forvirret over de mange lyde, dufte og stemningen generelt. En enkelt gang fik hun nærmet sig, nåede 2 skridt ind af døren og bakkede så ydmygt og en smule uforstående tilbage.
At der kun er 5 hvalpe tilsikrer at de alle får rigeligt med mad og dermed får opbygget et stærkt immunforsvar, samt hurtigere er klar til at tackle den store verden. Vi glæder os til at følge hvalpene de næste par måneder. De er os jo kun til låns ... :-)
Se mere i galleriet "Hvalpe 2011".
Back